<Ðèñóíîê> ------------------------------------------------------------------------ N a t t e n s     M a d r i g a l A a t e     H y m n e     t i l     U l v e n     i     M a n d e n T h e     M a d r i g a l     o f     t h e     N i g h t E i g h t     H y m n e s     t o     t h e     W o l f     i n     M a n ------------------------------------------------------------------------ I. Wolf & Fear Snacket blandt Folck vaer til Bestandighed Om Fuldmaanens Vee & Grue Naar det klagede op mod hendes Skiaer Fra Vintrens kolde Eensomhed Da frycktede de at Vargen vaer nær Vakt vaer dends gamle Mayestet Der vaer Døgn da nogen meenede at hafve seet I hendes Lius, som han splidder med dend Skygge som han spreer, Skyggen aff een ukiend Mackt Der dend hylede mod sin Gud i infernaldsk Prackt Dende Diefvels Herold, han herjede Fra Kandt til Kandt, & mange aff Mandeæt forsvandt Paa dend hun lyser, han binder; oc Helveds Ulv, Han dræber, medens Afgrunden brager Forbandelsen er her visseligen Aff Diefvlen han bleff skiænked een Gave Der ved Troldom favned han til Ulv Ey vaer han længer een Guds Slave Der ved Midnat vandred ofver hule Grave Amongst men words went Of the Full Moone's woe. When a dirge did rise to Her skylit eye >From the lone winter's colde They fear'd that the wolf was nigh Awakened its Majestie of olde Nights did pass when men claim'd the saw In Her light that he splits with the shadow he casts The shadow of a force unknown Howling at its God in splendoure infernall This Devil's Herolde, he hunted the land And many a man disappear'd Where She shines, he binds; the Wolf of Hell He kills o'ver the rumbling Abyss The Curse is certayne The Beast below bestowed on him a gift And by Magick he to wolf was bound No more was he a slave to God At midnight treading on hollow grave II. Wolf & the Devil Ulvens Billeder hafver eengang Til Hex & Diefvels Stolthed tienet - Om Gudstroe vidnet, mørck men mæcktig - Ja med Grenser viide som dend Verden dend là øde Satan skabede det som for deris Bilk Blifver ofverjordisk - Han er slik, Een Mand i Ulveham Self Vinden er een Tiener i hans Haand Oc Eevigheden - hans gaadefulde Aand Paa ham een Stoorhed som een Krone Pan fordum bar Han hungrer giennem Eevighed - Sinnker om han grim & sort Een Tragoedie kund for dend som veed Han tager sig frem baade Nat & Dag I et eevig, dødstrett Jag ...Oc dend stoore, tridste Eensomhed Vild øfve giengiærd for dend tabte Kiaerlighed - I Had! The images of Wolf once served The Pride of Witch and Devil - Witnessed a dark, yet mightie Faith - With boundaries wide as the world it layd waste Satan did create What to their eyne Celestial is - And so he is A man in Wolfskin clad To his hands, e'en the Wind is Servant And Eternitie - his enigmatick Spirit Around him a Majestie like Pan his Crowne of olde He hungers through Eternitie - Immersed in a Tragedie dark and colde Knowne onlie to the Initiated Through Day and Night he moves In an eternall, wearie chase ...And this Solitude so greate and sad Will Vengeance seek for Love long lost Through Hatred! III. Wolf & Hatred O Vandringsmand i een forbandet Nat Troe ey at hans Had dig vild skaane Hans Rov vild ey vaere nogen anden End dig - Der vild skiælve i hans vær I uselt Haab om at Huus er nær End dig - Hvis Blod skald blifve hans stærke Viin Oc Siæl, hans hellige Trofé Faafængt han lader dig gyde Ut dit Blod i Smertens Sin Saa du som død ey Sofnloest kand Fortælde Frænder: "Ulven er ham!" Som Offer for Beistets Krav Dit Blod vild rende koldt som Bæcl i Grav Gud er ey her, men Døden nær Oc hvert Secund som her Er undt dig - Skimrer i et dobbelt Skiær Aff baade Liiv & Død Rasende lader han Bliket binde Løfter dit i Maaneskinnet O Wanderer in this infernal Night Believe not his Hate will spare thee His prey shall be no one But thee - Who shall tremble when he is near In foolish hope for shelter And thou - Whose bloode strong wine shall be Thy Soule, his sacred Trophie In vein he lets thee shed Thy bloode in this Sea of Payne Then shalt thou not haunt thine friends Revealing: "The Wolf is he!" Coldlie thy bloode shall flow As streams through Graves below God is not here, but death draws near And secondes are O, so few In a Nature twofold they shine Beginning and End combine Fool, thou art prostrate By the raging eyne of his Lifted upwards Rapt in Moonshine IV. Wolf & Man Da Trolddomen bleff hæved - & need Paa Jorden han svæved: Da som nu Vaer Jaget ved at lefve, ved at aande, Ved hver Bevægelse saa stoor at næsten Dend vaer Smerte Medens han gik omkring Blandt Mennisker, vaer han skuffed først: I Liivets ydre vaer der intet Skifte Lig det han hafvde følt i Ulvens Liiv De træller under ham Med at troskyldig Sind Fryckter ham, Een Krafft aff sand Natur, Som Sanser uden Selfbedrag Han gliider useet blandt dem, streifer i sit Jag Lig Kvældens Farver, Nattens Aandedrag For ingen Guderøst hafver nogensinde Git Mennisket Svar paa hvem han skiulede Dæmon, Phantom & Varulv Vaer kund Naffn paa det de aldrig kunde finde End han - I hans Hiærte: Een Affgrund tung Som det sorte Hav Der eldsker sine Dyb Der - Sammenkrøget I Vintrens Bund Fælder han al deris Glæde, Liiv, Mod & Haab Maanen, stiigende paanye, Hilser ham fra en sunken Himmel ...Oc ved den lydende Midnattssalme Som Fryckt i Natten væver Skald de ffromme atter falme The spell did breake and gave release To hours amongst Mankynde But then, as now, the strayn Of living, breathing, yea ev'rie move A burden approaching payn Dishearten'd he was As he wander'd with men On the surface of life - no change No change as the Beast within They fear him, these fooles A power pure, nature unveil'd Perception sans delusion Amongst them he walks unseen Like a tint if Twilight The breath of Night No voice of God did tell Man what He did hide Werewolf & Phantom, Daemon & Beast - Mere names given to what they fear'd But he - In his heart: An abyss unfathomable As teh blacken'd sea Which loves its deeps There - An animal shadow crawling O'er the wintry soil All Hope, Joie & Life he slayes The Moone, rising anew, Bids him welcome from a waning sky ... And by the sounding Of his midnight psalme Feare shall be harvest agayn >From the Pious hearts of men V. Wolf & the Moon I dende Nætters Nat Der hun hafvde besættende Glød, Bar bleege Stjerner i sit Skiød, Hylder han hende med een Sang Dende Lidenskabens Hymne Vidner om det Baand Som nu invælder Natten in hand Aand Når Stjernerne varsler Grye Mod to-hornet Sølvmaanenye Oc Soelen stiiger frem Lig een Flamme, skiær & reen Som fra Faedres Offerbaal - Ustyrlig er da hans Sind! Skiænk kam saa nyt Lius aff dit Skin, Du, Satans Soel, Saa han kand jage tol Bestandighed Regiære, i kold, Ufattbar Mayestet Possesivelie She upon him shone Adorned with dimme stars In this Night of Nights He hailes Her with a song This hymne of Passion Reminding of the Bond Between him and the Night As they melt into one When dawn draws near And the Sunne ascendes Like a flame bright & pure >From the bonfires of heretics Ecstatick, then, his Mind! Grant him thus Light anew, Thou, Sunne of Satan So that he shall reigne Through infinite In colde, inconceivable Majestie! VI. Wolf & Passion Uden Sorrig for det, som svandt Han drager paa nye & farlig Færd Hans eeneste Sorrig være at han intet fandt Som vaer een Taare værdt Til han Medynk saae I hendes øine, der alt Lius vaer tendt Der al Glæde snart vaer endt Slig een Pige hellig, vacker Det brustne Blik flacker Hun kiændte Haabet brast Han viiger for bendes Blik Med een smertelig Mystik Fylder hende mod Hiærtenskiær Med hendes Ild ligger sort & død Ondskab qvalte hver een Glød Dend hviide Gloe, dend slukte han Men dend ha'r skabt een mæcktig Brand Aff Had & Elskov & tungindigt Haab Nyfødt bæres Maanen Frem Ofver det Sind som her bleff røfved Aff dend mørcke, Magi paa hende øfved Med rædde Skrit. mod ham - Dybt berørt: "Du Diefvlens Sendebud, som bærer Fryckt fra Mand til Brud, Du Menskehadets reene Styrkedrik, Du næring for min Siæl, som dør; Gaae ey bort, o Skygge, før Ieg viiser Kiændsler som ieg hafvde Angst For at nære før ieg bleff din Fangst" On he hunts with sorrow none For what hath passed is gone His sole regret the absence Of desires worthie his teares Until he saw pitie in her eyne Where all the light did shine And soone all joie should die Her glazed eyne did wander A mayden pure in grandeur Left alone & lost >From her eyne he retreats Clad in mournfulle Mysterie He takes her heart in his But dark & dead is her light Evil took her fire's breath Her embers were by him devour'd And inside of him a fire buildes Of Hate & Love & Hope so sad The Moone comes forth Born anew above her Soule - Stolen here by the dark, Binding Magick of olde Frighten'd she nears him, And speakes: Thou, messenger of the Devil, Who brings fear into lovers' hearts, Thou, elixir to the hatred of men And air to my Soule, now dying; Leave me not, O shadow, Before I give myself away To these long denied desires, Thy gift to my dying heart VII. Wolf & Destiny Nu har han ey meer sin Drackt Saa rød som Viin & Blod Fro Viin & Blod vaer paa hans Haand Ved Sængen der han stood Hos Liiget aff sin elskede Dend Stund man fandt de to No more he wore his constume Red as bloode & wine For wine & bloode was on his hands As he stoode by her bed and corpse When the two of them were found VIII. Wolf & the Night Hafvde Kiærlighed lænkelagt Dend utæmmede Mackt? Han glemmer det han legger død Ingen Minder stiiger fra Graven brat Ingen Anger gliider giennem Siælens Nat Med Ydmyghedens Taarer smigrede hun Dend Guddom som hun hadete medens hun frycktede Hendes Væsen, lig et Lam Gik ham ey forbi For hun hafde rørt ved ham Øfved sin Magi Uagtet disse Siæle tvende Een hafvde at ende Nye Smerte klinger frem aff gammel Klage Tragoedie aff uaffbrudne Dage Ukuelig, dend Tørst Hinsidigt, det Begiær Nu drev han yr &map gal I sorthiærtet Kval Vintrens kulde Snart tilfulde - oc hans Længsel Mod een Vinternat Ulven vandrer eene Had Love fetter'd this force of free? What he leaves dead, he forgets No memories arise from the grave, No anger glides through the night of Soules With humble tears she flatter'd The Divinitie shes hated and fear'd Her lamb-like nature Left him not untouch'd By Magick she was bound To the Beast within him These Soules twain Enforced one's end Payne anew from woe of olde A Tragedie of endless dayes Insatiable, the thirst Inconceivable, the lust Wild & mad he hunts In anguish black at heart The winter's colde Soone fulfill'd - And his yearning Towards a winter's night Wandering alone, The Wolf